Udviklingsselskabet By & Havn I/S (herefter ”Ordregiver”) udskriver hermed en projektkonkurrence om udarbejdelse af en masterplan for flere bykvarterer i Ydre Nordhavn (herefter ”Projektområdet”).
By & Havn skal iværksætte byudviklingen af de næste etaper i Nordhavn nærmere bestemt arealer i det ydre Nordhavn, nord for Skudeløbet og Skudehavnen, på i alt ca. 74 ha. Den kommende byudvikling indebærer en etapedelt planlægning for i alt ca. 900.000 etm. blandet byggeri, som forventes udviklet frem mod 2040. Byudviklingen af de næste områder i det ydre Nordhavn er en fortsættelse af den udvikling og omdannelse, der har fundet sted i det indre Nordhavn, siden 2008 og som stadig er i gang. De første lokalplaner for de næste etaper i Ydre Nordhavn forventes vedtaget i 2029.
Hovedformålet med byudviklingen i Nordhavn er at realisere gode, varierede og oplevelsesrige bykvarterer, hvor beboere og erhvervsliv trives, og hvor vi er fælles om pladsen langs havnen.
De nye bykvarterer skal udvikles i forlængelse af de bydele, der er etableret eller under udvikling i Nordhavn i dag.
Den færdige bydel forventes certificeret til DGNB Platin for byområder.
Konkurrencen gennemføres som en projektkonkurrence med efterfølgende udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse. Ordregiver anslår på udbudstidspunktet kontraktens værdi til DKK 30 mio. ex moms, men inkl. optioner. Den anslåede værdi uden optioner er DKK 15 mio. ekskl. moms. Der er tale om et ikke-bindende skøn fra Ordregivers side. Kontrakten forventes at omfatte ydelser relateret til ARK, LARK og ING med hovedvægt på ARK og LARK. Ordregiver vil således indgå i forhandlinger med vinderen eller vinderne af projektkonkurrencen med henblik på at tildele kontrakten, der omfatter teknisk rådgivning og bistand vedrørende:
1. Udvikling af en masterplan for projektområdet frem til vedtaget lokalplan for første etape samt evt. lokalplan for anden etape (option). Ydelsen omfatter kvalificering af tilbudsgivers projektløsning (masterplan) til et niveau, der kan danne grundlag for udarbejdelse af en lokalplan, herunder at virke som Ordregivers rådgiver under hele planprocessen. Rådgivning forventes at ske efter medgået tid.
2. Udvikling af infrastrukturprojekt for projektområdets første etape frem til godkendt projektforslag- og myndighedsprojekt samt evt. efterfølgende projektering af udbuds- og udførelsesprojekt og evt. varetagelse af fagtilsyn under udførelse (begge er optioner). Rådgivning forventes at ske efter medgået tid.
Ordregiver vægter henholdsvis udvikling af masterplan samt udvikling af infrastrukturprojektet ligeligt. Derfor er det centralt, at den, der vinder kontrakten, i sin organisering afspejler denne vægtning. For begge ydelser gælder, at rådgiver forventes at skulle varetage koordinering med myndighed samt projekteringsledelse af alle rådgiverleverancer til lokalplan og myndighedsgodkendelse, herunder (men ikke afgrænset til) koordinering med Ordregivers øvrige tekniske rådgivere.
Ordregiver har et stort fokus på bæredygtighed. Derfor er det centralt, at den, der vinder kontrakten, kan arbejde både strategisk og konkret med konkurrenceprogrammets målsætninger og fokusområder for bæredygtighed. Den, der vinder kontrakten, forventes ikke at stille med en generel ingeniørrådgiver, bæredygtighedsleder eller DGNB Byområde Auditor, idet Ordregiver stiller disse roller og kompetencer til rådighed. Der stilles derimod i kontrakten krav om, at den, der vinder kontrakten, kan stille med nøglepersoner, der har kompetencer inden for projekteringsledelse samt arkitekt-, landskabs- og trafikrådgivning og som har god forståelse for og erfaring med implementering af bæredygtighedsmålsætninger.
Ansøger skal i de ved ansøgningsfristen seneste 3 afsluttede regnskabsår have haft en nettoomsætning pr. år på minimum DKK 4 millioner (minimumskrav). Oplysningerne om ansøgerens nettoomsætning bedes udfyldes i den af Ordregiver udarbejdede skabelon til tro- og loveerklæring vedr. økonomisk og finansiel formåen, der fremgår i udbudssystemet. Hvis ansøger er en sammenslutning af virksomheder, og/eller hvis ansøger baserer sig på andre enheders økonomiske og finansielle formåen, er det ansøgers og enhedernes samlede formåen, der skal opfylde kravet til økonomisk og finansiel formåen. Den af ansøger udfyldte tro- og loveerklæring vedr. økonomisk og finansiel formåen anses af Ordregiver for at være den endelige dokumentation for ansøgerens økonomiske og finansielle formåen.
Ansøger skal indlevere sine væsentligste referencer for realiserede og/eller for ikke-realiserede projekter (maksimalt 5 stk. i alt). Referencer for realiserede projekter må være op til 20 år gamle. Referencer for ikke-realiserede projekter må være op til 10 år gamle. Det er et krav, at ansøger skal have mindst tre referencer, der vedrører udarbejdelse af en masterplan (minimumskrav).
Hver reference bør indeholde oplysninger om
•i) Ordregiver/bygherre inkl. kontaktoplysninger, ii) projektets navn, iii) beskrivelse af kontraktgenstanden, herunder beskrivelse af arkitektur og funktionalitet, iv) angivelse af kontraktsum, inkl. optioner, og v) ansøgers ydelser, herunder en beskrivelse af de arkitekt- og rådgivningsydelser, der er leveret, vi) starttidspunkt og varighed, vii) afleveringstidspunkt, samt viii) øvrige deltagere (rådgivere) i projektet.
•Der må højest indleveres 5 referencer for hele ansøgerteamet. Fremlægger ansøger flere end 5 referencer, kan ansøger alene forvente, at de 5 førstnævnte referencer vil blive tillagt vægt i udvælgelsen. Dette gælder også, hvis ansøger er en sammenslutning af økonomiske aktører og/eller hvis ansøger har baseret sin ansøgning på en eller flere andre enheders tekniske og faglige formåen. Hver reference kan maksimalt udgøre 2 x A4-sider inkl. billeder. Oplysninger, der ikke fremgår af de første 2 x A4-sider, vil ikke blive tillagt vægt.
•Såfremt der er mere end fem egnede ansøgere, vil Ordregiver udvælge fem konkurrencedeltagere.
•Udvælgelsen vil ske på baggrund af deltagerens referencer i forhold til den opgave, som projektkonkurrencen vedrører. Ved vurderingen af referencerne vil Ordregiver lægge særlig vægt på, i hvor høj grad referencerne dokumenterer arbejde med bebyggelsesplaner og bystrukturer i lignende skala, kontekst, kvalitet og omfang og med sammenlignelige klima-, lys- og miljøforhold.
Welche davon erfüllen Sie?
KI prüft alle Kriterien gegen Ihr Unternehmensprofil
Kostenlos · Sofortige Analyse
Lose (1)
Vergabeunterlagen
Eigenerklärung203 KB4 Seiten
Eignungskriterien89 KB8 Seiten
Preisblatt42 KB2 Tabellen
Projektplan287 KB32 Seiten
+ 11 weitere Dokumente
Nie wieder passende Ausschreibungen verpassen
KI findet täglich passende Aufträge für Sie – basierend auf dieser Ausschreibung.
Vollständige Vergabeunterlagen herunterladen
KI-Analyse der Eignungskriterien
Ähnliche Ausschreibungen automatisch erhalten
Wettbewerbsanalyse und Markteinblicke
Kostenlos · Keine Kreditkarte
Vertraut von 1.000+ Unternehmen
Nie wieder passende Ausschreibungen verpassen
1.000+ Unternehmen
Ähnliche Ausschreibungen
Aktuelle Ausschreibungen aus derselben Branche, täglich aktualisiert